Kommuner og velfærd i klemme  

Bogen ”Velfærd i klemme” diskuterer de udfordringer kommunerne og velfærdssamfundet står overfor, og hvad konsekvensen vil være af ikke at tackle udfordringerne. Den beskriver udviklingen i de danske kommuner og det danske velfærdssamfund frem til nu. Den diskuterer, hvad der blev af servicesamfundet og præsenterer en teori om det ”nettosamfund”, vi lever i i dag. Den diskuterer i forlængelse deraf, hvad den offentlige sektor kan lære af den private servicesektor og påpeger behovet for kommunal innovation.

Konklusionen er, at hvis kommunerne i fremtiden skal kunne løse deres opgaver og Danmark fortsat skal være en velfærdsstat, så forudsætter det, at man finder nye måder at løse opgaverne på. Det er også en erkendelse, der er ved at sprede sig i kommunerne. Der er behov for innovation og nytænkning.

Den blev anmeldt af den tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen Jens Chr. Birch i Danske Kommuner, som gav den fem ud af seks stjerner.

”Velfærd i klemme” kan bestilles  her 

Veje ud af kommunernes økonomiske klemme

Når der er behov for innovation og nytænkning i kommunerne, rejser det spørgsmålet, hvordan? Det søger bogen ”Veje ud af kommunernes økonomiske klemme” at give et svar på. Det gør den ved at præsentere seks forskellige mulige veje ud af klemmen. De er valgt ekstreme, da de skal åbne op for den idéudvikling og nytænkning, der er behov for. Der skal tænkes ud af boksen. De seks veje er

* Markedskommunen 2020

* Fokuskommunen 2020

* Den professionelle kommune 2020

* Fællesskabskommunen 2020

* Den glokale kommune 2020

* Den nye velfærdskommune 2020

Bogen rummer en lang række ideer til, hvordan kommunerne kan udvikles. Den afsluttes med, at der ud fra de seks fremtider uddrages ”en grovskitse til en ny velfærdsstat”.

”Veje ud af kommunernes økonomiske krise” kan bestilles her

En kommunal idégenerator

Bøgerne ”Velfærd i klemme” og ”Veje ud af kommunernes økonomiske klemme” rummer et samlet grundlag for at skabe en kommunal idégenerator. Ideen er, at menige medarbejdere skal diskutere deres egen virkelighed ind i fremtiden. Det er dem, der virkeligt ved, hvor skoen trykker, og hvor systemer og måder at løse opgaver på kan forbedres, udvikles og nytænkes.

”Velfærd i klemme” beskriver udfordringerne og gør det klart, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget. Gøres der ikke noget, er konklusionen, at det ikke vil hænge sammen. Handles der ikke, vil velfærdsstaten nedsmelte.

”Veje ud af kommunernes økonomiske klemme” præsenterer seks forskellige ekstreme udviklingsveje, der på overordnet plan tackler udfordringerne. De kan inspirere til nytænkning og generere ideer og forslag på decentralt plan. De udgør et tænkeværktøj, der gør det muligt at tænke konkrete problemstillinger, sektorer, roller, opgaveløsninger mv. ind i dem.

Det kan konkret ske ved at samle fagpersoner, borgere, brugere, frivillige, politikere, embedsmænd for at diskutere

- de vigtigste udfordringer og den simple fremskrivning af kommunernes situation til 2020 så problemerne erkendes og i forlængelse deraf

- diskutere de seks veje ud af kommunernes økonomiske klemme og tænke den enkelte sektor ind i dem, hvorved man får et katalog over mulige initiativer på området.

Konkret kan idégeneratoren afholdes som f.eks. et 1 1/2-dags arrangement med et program i stil med nedenstående. Det vil naturligvis også kunne gennemføres som et en-dags program – og i den enkelte kommune.

Idégenerator – et muligt program (1 ½ dag)

Dag 1

9.15 Foredrag:                 At tænke i fremtid

                                       Kommunale udfordringer

                                       Fremtiden – hvis udfordringerne ikke takles

10.15 Workshop:             Hvilke udfordringer er de største? Er fremskrivningen rigtig?  

                                       (Problemerkendelse)

11.15 Foredrag:               Markedskommunen 2020

                                       Fokuskommunen 2020

                                       Den professionelle kommune 2020

                                       Fællesskabskommunen 2020

12.00 Frokost

13.00 Tilbagemelding

                                       Tænk ud af boksen

                                       Den glokale kommune 2020

13.45 Workshop:             Konkretiser en af fremtiderne (tænk vildt)

15.00 Workshop fortsat: Konkretiser en af de andre fremtider

                                       (Alle konkretiserer således to fremtider)

16.00 Slut på dag 1

Evt. Middag

Dag 2

9.00 Tilbagemelding      Gårsdagens bedste ideer

9.45 Foredrag:               Den nye velfærdskommune 2020

10.00 Workshop:            Hvis vi visker tavlen helt ren

11.15 Opsamling

12.00 Slut

Vedrørende ”kommunal idegenerator” skriv til Uffe Palludan på up@palludan.dk eller ring på 21 44 53 66.

10 mulige foredrag

Kommunale udfordringer 2011. Kommunerne, de kommunale institutioner og medarbejdere står overfor meget store udfordringer. I foredraget præsenteres de 10 vigtigste udfordringer, som kommunerne står overfor i disse år. Gøres der ikke noget ved den, er konklusionen klar: det hænger ikke sammen! Foredraget kan skabe en forståelse for kommunens situation og danne basis for en diskussion af, hvad man kan gøre.

Fra servicesamfund til nettosamfund. Hvad kan det offentlige lære af den private servicesektor? Den private sektor skal ikke kopieres, men være en kilde til inspiration. I foredraget fortælles historien om, hvad der blev af det servicesamfund, som man engang troede, var fremtiden. Udviklingen frem mod nye tiders ”nettosamfund” beskrives. Minder kommunerne og de kommunale institutioner om Matadors ”Damernes magasin”, hvor hr. Schwann residerede og nægtede at se i øjnene, at tiden forandres? I foredraget beskrives, hvad der præcist karakteriserer ”nettosamfundet”.

Mulige kommunale udviklingsveje. Hvad sker der, hvis man ikke gør noget i den nuværende pressede situation? Og hvad kan man gøre? I foredraget præsenteres tre fremtider for statens mulige styring af kommunerne, hvis kommunerne lader stå til: 1. Kontinuerte besparelser, 2. Strukturreform II eller 3. Statslig afregulering. Desuden præsenteres seks mulige fremtider,  kommunerne selv kan tage stilling til: 1. Markedskommunen, 2. Fokuskommunen, 3. Den professionelle kommune, 4. Fællesskabskommunen, 5. Den glokale kommune og 6. Den nye kommune. Beskrivelserne kan danne baggrund for en diskussion af, hvad kommunerne konkret skal gøre i de enkelte sektorer og på de enkelte institutionsområder .

Fremtidens kommunale medarbejder. De medarbejdere, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, adskiller sig markant fra de, der går på pension. De har andre forventninger til arbejdet, kolleger og sig selv. I ”fremtidens kommunale medarbejder” præsenteres ”generation mig”.

Fremtidens kommunale ledelsesudfordringer. I foredraget beskrives befolkningsudviklingen og den afledte vækst i behov for offentlige ydelser og dermed kommunale medarbejdere. En vækst, der sker samtidigt med at en meget stor del af de kommunale medarbejdere pensioneres og små ungdomsårgange er på vej ud på arbejdsmarkedet. Samlet betyder det at det offentlige i de kommende år kan ansætte hele ungdomsårgange. Det sætter offentlig ledelse i fokus.

Den krævende klasse. Om fremtidens borgere og brugere. Tidligere tiders kommunale ”skæbnefællesskaber” af ydmyge borgere er i dag ”valgfællesskaber”, hvor en højtuddannet, individualistisk middelklasse, stiller krav. Kommuner vælges til og fra – som en vare på et maked. Kommunen udbyder en servicepakke, som bl.a. betår af ”naboer”, ”daginstitutionstakster”, ”natur” mv. Spørgsmålet er: Giver det overhovedet mening at have kommunalt selvstyre i fremtiden?

Er fremtidens institution selvejende? Decentralisering, institutionsselvstyre, som var i fokus for ti år siden og vil måske komme det igen. Hvordan kombineres politisk ledelse, professionel koncernledelse og institutionsselvstyre i praksis? I foredraget præsenteres tankerne om decentralisering, de hidtidige erfaringer og hvad der skal til for at det fungerer - eller betyder decentraliseringen, at man lige så godt kan gøre institutionerne selvejende?

Regional fremtid. Udflytning af industrien stiller udkantsområderne i en sårbar situation. Investeringer i nye trafikanlæg skaber en ny geografi, der mindsker tidsafstande, flytter rundt på center og periferi. Hvilke muligheder og trusler rummer udviklingen for din kommune? Hvad kan udkantsområderne gøre?

Strukturreformen. Da regionerne blev etableret, var der mange, der spåede dem en kort levetid. Hvordan er status 2011? Hvad var målet med strukturreformen – er det blevet nået? Nedlægges regionerne? Overføres modellen til kommunerne?

Fremtidens kommune - et innovationsseminar. Et heldags- eller todages-seminar, hvor der veksles mellem foredrag indeholdende pointer fra ovenstående foredrag og workshops, hvor de kommunale problemer diskuteres og der arbejdes med mulige konkrete løsninger.

Andre emner. Uffe Palludan holder også andre foredrag, f.eks. ”Fremtidens Danmark i et globalt perspektiv”, ”Efter industrisamfundet - tre mulige fremtidige samfundslogikker”, ”Hvad blev der af ”the Dream Society?”, ”Privatisering, udlicitering og brugerbetaling”, ”En mulig Kattebro og dens udviklingsperspektiver”, ”Sverige og svenskerne”, etc.

Ring på 21 44 53 66 og få en snak eller send en mail til up@palludan.dk

Fremtidens smarte kommune

Kommunerne i nettosamfundet: nye koncepter eller krise (Kronik i Danske Kommuner)   

- Uffe Palludan, cand. polit, direktør, Palludan Fremtidsforskning

Der påhviler de nye kommunalbestyrelser et meget stort ansvar. Det er reelt dem, der skal beslutte, hvilken fremtid Danmark skal have, om Danmark fortsat skal være et rigt land og  hvorvidt velfærdsstaten skal bevares eller ej. Det er nemlig ikke en selvfølge. Det forudsætter helt konkrete ændringer i de danske kommuner, som skal gennemføres meget hurtigt, hvis det skal lykkes. I denne kronik præsenteres en mulighed, den kan synes provokerende, men da problemerne den skal løse, er reelle, kan den ikke bare afvises uden at et alternativ præsenteres.

En reel  strukturel omstilling i kommunerne  er en nødvendighed og der er ikke kun tale om en en ”omstilling”, som den man har tal om i årevis som et  finansministerielt slogan. Det handler om helt nye måder at tænke kommune på, herunder undervisning, børnepasning og ældrepleje. Den omlægning, som er nødvendig, er lige så stor, som den omlægning vi i de sidste 40 år har set i den private servicesektor, f.eks. i detailhandelen, hvor den lille købmand er blevet erstattet af Netto. Ellers går det galt.

Det holder ikke

Problemet er i al sin enkelhed, at antallet af medarbejdere i den offentlige sektor, der i de kommende år skal pensioneres på grund af alder, i grove træk svarer til den samlede tilgang af unge til arbejdsmarkedet. Da der samtidig sker en kraftig vækst i antallet af ældre og dermed i behovet for ældreomsorg, sygepleje mv. er det ikke en gang nok at alle unge ansættes i det offentlige for at dække ”behovene”. Man kommer derfor ikke uden om seriøst at diskutere alternative måder at løse de offentlige opgaver på.

Dertil kommer, at vi selvsagt ikke kan undvære en privat sektor. Men nu indebærer finanskrisen, at problemet ikke bliver særligt synligt, før det måske er for sent. Det sandsynlige scenarie er, at  vi vil  komme til at omstille samfundet til ikke at have en privat sektor,  i stedet for at omstille den offentlige sektor, så der fortsat er arbejdskraft til et privat erhvervsliv og vi kan bevare vor velstand. Konsekvensen vil være at Danmark bliver til et fattigt land, hvor velfærden bliver reduceret, for det er  den private sektor, der skal skabe vor velstand og som skal finansiere den den offentlige sektor.  

Der skal  ske markante ændringer i den måde, kommunerne fungerer på, hvis dette - desværre meget sandsynlige - scenarie ikke skal blive til virkelighed.

Work smarter - not harder

Selv om man gennem de sidste årtier har talt om behovet for omstilling og nytænkning i kommunerne og mange kommunalt ansatte føler sig pressede i dagligdagen, er meget lidt sket. I stedet for at omstille har man blot strammet budgetterne, lavet bureaukratiske registrerings- og kontrolsystemer og gennemført symbolske organisationsomlægninger.  Det er det, de offentligt ansatte mærker i hverdagen: En spænding mellem samfundsudviklingens krav og den kommunale strukturelle virkelighed, som konstant øges.

Fremtidens krav er ikke at effektivisere de eksisterende koncepter. Det handler om at udvikle helt nye koncepter, eller som man også kunne sige: Det handler om ”work smarter - not harder”.

Den private sektor

Man bør derfor se på hvad der er sket i den private servicesektor gennem de sidste årtier. Den har nemlig gennemført en omstilling, som den der er behov for i det offentlige. Det har været en uhyre dramatisk udvikling, som har været helt uforudset! Det har været en udvikling, som har gjort ondt, men den er en af hovedårsagerne til vort høje velstandsniveau i dag. At udviklingen har været uforudset, siger noget om, hvor svært det er at forestille sig fremtidens ”smarte” kommune.

Servicesamfundet

Igennem 80’erne blev der udgivet bøger med titler som ”Danmark som servicesamfund”. Servicemanagement blev et begreb. SAS´ legendariske direktør Jan Carlzon viste vejen i praksis. Man skulle erkende, at ledelse i relation til serviceproduktion var noget andet end i relation til vareproduktion.  Man skulle ”rive pyramiderne ned” og frigøre de hidtil styrede medarbejderes ressourcer så de i samspil med kunderne kunne udvikle god service.

Men Danmark blev ikke noget servicesamfund. SAS har i dag svært ved at klare sig i konkurrencen med lavprisselskaberne. Der konkurreres på pris fremfor på service.  Servicesamfundet ”blev aflyst på grund af manglende tilslutning”. Folk ville  flyve mere, ikke mere luksuriøst. Forklaringen er at service bliver relativt dyrere og dyrere i takt med at priserne på fysiske varer falder når produktionen bliver rationaliseret. Der skete derfor helt uforudset en omstilling bort fra service! I stedet for at drikke champagne på business class blev det almindeligt at tage på indkøbstur i London på billige billetter!

Nettosamfundet

Servicesamfundet blev til hvad jeg vil kalde  ”et nettosamfund” - opkaldt efter butikken med samme navn! Den store udfordring er at tilpasse kommunerne til nettosamfundet og den samfundsmæssige virkelighed i dag. Lad os se på, hvad der helt konkret skete.

Da jeg var barn i 1960erne kunne jeg fra mine forældres stuevindue kigge ned på gaden og se en bagerbutik, et ismejeri, en købmand, en grøntforretning og mange andre butikker. I dag er de alle lukkede og hvor der dengang var bude, der bragte varerne ud, er der nu langt til den lokale discountbutik. Udviklingen i detailhandelen er billedet på den uforudsete omstilling, der fandt sted overalt i den private servicesektor. Men omstillingen fandt ikke sted i den offentlige servicesektor, der derfor i dag er under pres. Hvor detailhandelen er fuldstændigt omstruktureret, ligner min folkeskole stort set sig selv.

Jeg husker tydeligt da den første discount-butik åbnede i Danmark. Det var i de tidlige 1980ere. I medierne blev den ikke spået nogen fremtid. Man havde simpelthen ikke fantasi til at forestille sig det. Danmark var jo et højt udviklet samfund og danskerne ville have kvalitet og service hed det sig. Nogle år senere havde discountbutikkerne fået tag i markedet, men det var stadigt lidt pinligt at handle i dem. Jeg husker en enlig mor, som jeg kendte - det var i midten af 1980erne - som skammede sig højlydt over at hun på grund af dårlig økonomi var nødt til at handle i Netto. Det var en synliggørelse af hendes økonomiske problemer. Sådan er det ikke længere. I dag handler alle i Netto med største selvfølgelighed.

Historien fortæller, at Netto ændrede sit image ved at begynde at sælge dyr vin til under indkøbsprisen, hvorefter velstillede mænd begyndte at handle i Netto for at gøre ”et kup” - og at de derefter sad og pralede af deres køb ved middagsselskaberne, når snakken faldt på vinen. Nu var man smart, hvis man handlede i Netto.

Myterne om udviklingen

Derfor kan der være grund til at tage fat på myterne om udviklingen.

For det første er det væsentligt at slå fast, at det har været en god udvikling. Hvis vi i dag havde haft en privat servicesektor som i 1950ernes Danmark eller i et lignende samfund i dag, så havde vi faktisk været et lige så fattigt land i dag som dengang! Bagsiden af den hyggelige detailhandel var skjult arbejdsløshed og lave indkomster.

For det andet er ordet discount direkte misvisende. Det er derfor jeg taler om nettosamfundet, ikke discountsamfundet. Der er sket en fokusering på butikkernes kærneprodukt: varerne. Pointen er, at de ikke sælger discountvarer. De er derfor ikke discountbutikker. Den tandpasta man køber hos Netto er præcist den samme som den, man tidligere kunne få hos købmanden på den anden side af gaden. Det er de samme mærkevarer, der sælges.

Nye kommunale koncepter

Det der er sket, er at den økonomiske udvikling har gjort at et butikskoncept er blevet  erstattet af et andet butikskoncept. Der er ikke tale om at man har videreudviklet det gamle koncept. Selv om man har gennemført en strukturreform i kommunerne, har omstruktureret og gennemført besparelser er der ikke tale om at et kommunekoncept har erstattet et andet, at et daginstitutions koncept har erstattet et andet, at et skolekoncept har erstattet et andet etc. Derfor indebærer samfundsudviklingen at de eksisterende koncepter er under pres og det opleves som sparekrav, ikke omstillingsbehov. Som nævnt handler det om at arbejde ”smartere” ikke ”hårdere”.

Brugerinddragelse

Den omstilling, man i årtier har talt om i den kommunale sektor, har allerede fundet sted i den private servicesektor, idetkunderne har overtaget en væsentlig del af produktionsprocessen.Distributionen er blevet rationaliseret. Man har industrialiseret serviceproduktionen. Dermed har man kunnet spare arbejdskraft og løn, så varerne kan sælges billigt. Butikkerne sælger normalvarer til lavpris.

Oplevet service

Men netop det, at køberen har overtaget en del af serviceproduktionen, gør at man heller ikke kan sige, at der i egentlig forstand er tale om et lavt serviceniveau. Det er det kun, hvis man opfatter service som noget, ansatte medarbejdere envejs leverer til de modtagende kunder. I de teorier man udviklede om service i 1980erne var det netop en pointe, at det handler om ”oplevet service” og at kunden/brugeren derfor skal involveres i serviceproduktionen. I en god serviceudviklingsproces skulle brugeren selv bidrage til udviklingen af oplevet service som ”prosument”.  Vinkøberen i Netto savnede næppe en vinkyndig rådgiver i butikken. Han gik jo på opdagelse, man kunne næsten sige, han gik jagt, og jo sværere det var at få ram på byttet, jo bedre. Netop fordi han ikke fik rådgivning kunne han nu iscenesætte sig selv som vinkyndig. Altså et meget højt oplevet serviceniveau.

Læg mærke til, at da det begyndte med de første supermarkeder i de tidlige 1960ere, så fravalgte forbrugerne den traditionelle detailhandel, men det var ikke på grund af deres priser. Det var på grund af oplevelsen ved at handle i et supermarked, ved selv at gå rundt og fylde kurven op. De havde et højere oplevet serviceniveau, selv om forbruget af arbejdskraft var meget mindre end i den traditionelle detailhandel.

Vi er alle blevet til prosumenter lige bortset fra i den offentlige servicesektor. Der er vi stadigt passive modtagere af  omsorg, børnepasning, undervisning etc. Der får brugerne ikke lov til at opleve at være med til at skabe værdi. 

Oplevelser

Når folk tager på et varelager som IKEA, gør de det ofte for oplevelsens skyld. IKEA er blevet et mål for familieudflugter, med restauranter mv. Det er kommunen ikke. Hold lige fast: Daginstitutionerne, skolerne og plejehjemmene er ikke blevet et mål for familieudflugter. Det er et møbellager til gengæld blevet!

IKEA er en oplevelsesvirksomhed, der sælger familiesamvær. Også Netto er i et vist omfang blevet en oplevelsesvirksomhed, hvor der midt i butikken er nogle store kasser, som folk kan stå og rode i og gøre ”et kup” som på et gammeldags marked. Man ved aldrig, om man finder noget. Ordet discount er således helt misforstået, ikke bare fordi varerne ikke er discount, servicen er det heller ikke!

Det er omstillingen til nettosamfundet, der gør Danmark til et af verdens rigeste lande. Ikke bare har de vareproducerende erhverv år efter år øget produktiviteten, det har den private servicesektor også. Men i det offentlige gælder dogmet om, at der er en direkte sammenhæng mellem antal ansatte og serviceniveau stadigt. På samme måde som man ikke havde fantasi til at forestille sig at discountbutikkerne ville have fremtiden for sig, kræver det fantasi at forestille sig fremtidens ”smarte” kommune.

Konklusion

Der er behov for at ”viske tavlen ren”,  kreativt at overveje de kommunale opgaver, nytænke koncepterne, begrunde dem et efter et, og overveje en tilpasning af praksis, dvs. tage årtiers snak om omstilling alvorligt. Forleden kunne man høre en interessant historie. En daginstitution fik hjælp af nogle folkepensionister, som på den måde fik mere indhold i tilværelsen, mens de aflastede de ansatte pædagoger og nedbrød skellene mellem generationerne.  

Perspektivet er, at man ved at inddrage civilsamfundet (borgerne) og brugerne selv i offentlig produktion kan skabe nye smarte koncepter og dermed kan øge produktivitet, effektivitet og service på en gang og samtidig skabe råderum for lønstigninger til de nu færre professionelle medarbejdere. Kun på den måde vil det være muligt at dække fremtidens behov for offentlig service med færre medarbejdere, der er til rådighed på arbejdsmarkedet. Alternativet er lav produktivitet, snærende budgetter, lave lønninger, manglende dækning af borgernes behov, dårlige arbejdsforhold og frustrationer blandt ansatte og brugere: et samfund og en velfærdsstat i krise. Der påhviler virkeligt de nyvalgte kommunalbestyrelser et enormt ansvar. De skal udvikle og implementere fremtidens smarte kommune.

Uffe Palludan er cand. polit. Han driver fremtidsforskningsvirksomheden Palludan Fremtidsforskning. Han har en baggrund i bl.a. Finansministeriet og det kommunale forskningsinstitut AKF og Instituttet for Fremtidsforskning. Han har i årevis debatteret udviklingen i kommunerne og har holdt flere hundreder foredrag om fremtidens kommune.