Palludan Fremtidsforskning

THE DREAM SOCIETY – THEY DID IT

Alt i mens der er gået embedsmænd og universitetsforskning i dansk oplevelsesøkonomi har de nye økonomier i øst overhalet os inden om

Årets sommerferietur gik til Estland – et land jeg har besøgt flere gange også i arbejdsmedfør. Turen gik først til øen Saaremaa. Det er den store estiske ø, som i 15-1600-tallet var dansk og hed Øsel. Så gik den til universitetsbyen Tartu, hvor svenskerne i 1600-tallet grundlagde et universitet, der gjorde byen til Baltikums Oxfort. Byen ligger imidlertid så langt mod øst af det var nødvendigt at gøre ophold på vejen. Valget faldt på byen Pärnu, som ligger midt mellem Tallinn og Riga ud til Rigabugten. Turen blev sluttet af i Tallinn.

Det skulle blive en tur, der kom til at sætte mange tanker i gang. Specielt kunne jeg ikke lade være med at tænke på to gamle oplevelser. For ca. ti år siden blev jeg inviteret af The Estonian Institute for Futures Studies til at holde foredrag om ”the dream society”. Det var et foredrag jeg havde det meget vanskeligt med. Vi var dengang et team af medarbejdere på det daværende institut for fremtidsforskning i København, som i en årrække havde diskuteret fremtidens oplevelsessamfund og nu var den daværende direktør Rolf Jensen i gang med at skrive en bog om emnet.

Det som gjorde, jeg havde det svært med foredraget i Tallinn (der i øvrigt foregik i Tallinns bibliotek, som ligger ved en plads, hvorfra en bronzesoldat for nyligt blev fjernet) var kontrasten mellem virkeligheden i den tidligere sovjetrepublik og så billedet af fremtidens drømmesamfund. Afstanden var simpelthen for stor. Jeg følte at det var for meget at stå og tale om et samfund hvor værdiskabelsen sker gennem immateriel storytelling, når de materielle mangler var så tydelige.

Jeg følte også at den fremlæggelse af den immaterielle fremtid som instituttet gav var for let – der var mere Hollywood end Lars von Trier i den. Vi beskrev f.eks. samfundsudviklingen som en selvstændig story, således at den begyndende med jæger- og samlersamfundet, bevægede sig gennem landbrugssamfundet over industrisamfundet til nutidens videnssamfund for så at slutte i det femte samfund, the dream society. Det var meget forenklet  samfundsopfattelse. Men pædagogisk – i Danmark vel at mærke.

Da jeg stod på talerstolen - der var mødt hundrede mennesker op – så jeg pludseligt et ansigt jeg bildte mig ind, jeg havde set før. Det var på estisk TV, som jeg havde set på et hotelværelse i Helsinki, dengang Sovjetunionen stadigt eksisterede, men hvor man var begyndt at talte om perestroika. TV-billedet havde sat sig fast. Man så en mand med et meget karakteristisk ansigt, i skjorteærmer, der var rullet op og åbentstående krave. På bordet foran ham stod et bordflag, et sort – hvidt – blåt stribet flag – vist nok det estiske flag fra før krigen. Jeg følte det var et historisk øjeblik og kunne derfor ikke få mig selv til at slukke for TV´et, selv om jeg ikke forstod hvad der blev sagt. Derfor huskede jeg nu mandens ansigt og kunne ikke lade være med at kigge på det mens jeg snakkede om fremtidens oplevelsessamfund. Jeg husker også at han var en af de som bagefter stillede spørgsmål til mit foredrag. Han var interesseret i betragtningerne om samfundsudviklingen fra jæger- og samlersamfund og frem.

På vej til Saaremaa havde jeg ikke forestillet mig andet end at øens hovedstad, Kuressaare var en fattig by i den yderste udkant af et Estland, hvor den økonomisk vækst har været koncentreret i hovedstaden. Det skulle jeg snart få sat på plads. Den lille lufthavn var top-moderne. I taxaen kunne jeg sidde og kigge ud på en nyistandsat by, der lige så godt kunne have været en svensk eller finsk by og på byens torv var der gang i de udendørs cafeer. Næste dag var der sågar samba-fest.

Det skulle vise sig at man i byen har bygget en wellness-industri op. En række nybyggede spa hoteller, med indendørs svømmehaller, fitness-faciliteter og gourmet- og helserestauranter lå ned til lystbådehavnen, der var fyldt med primært finske og svenske skibe, men jeg så også et dansk og et tysk. Og som nævnt sad folk og drak fadøl og cafe-latte på torvets cafeer, hvor der var gratis wifi. Det er der rundt om på pladser og i parker i hele Estland. Det gav noget at tænke over.

Byens hovedattraktion er borgen, Nordeuropas eneste helt bevarede middelalderborg. Inde i den er der museum og der er et billede, der giver et noget andet billede af danskernes heroiske indsats i Estland dengang i middelalderen. Man ser danskerne overgive sig til den heltemodige estiske hær på Saaremaa. Året er 1222. Vi befinder os i middeladerens estiske frihedskamp. Esterne er ved at bygge en national identitet op på den heroiske kamp mod fremmede okkupanter, danskere, tyskere og russere, en kamp der egentligt først sluttede med Sovjetunionens opløsning i 1991.

Esternes billede af samfundsudviklingen kommer dermed til at passe med det billede jeg gav. Først var der det ægte frie estiske jæger- og samlersamfund, så blev esterne i landbrugssamfundet slaver under fremmede godsejere for så at blive et industriland under Sovjet, der ødelagde land, natur mv. og så kæmpede man sig fri og ville ind i fremtiden. Dels ville man indhente nutiden i vest: videnssamfundet og det har man gjort ved at satse benhårdt på at udvikle Estland til en IT-nation, dels ville man realisere fremtidens oplevelsessamfund og det har man også gjort og opbygget en imponerende turistindustri.

Da jeg kom til Pärnu skulle det således vise sig at være endnu en turistby. Den 100 meter brede sandstrand var et syn man ikke glemmer igen. Der var springvand, brostensbelagte belyste strandpromenader, masser af baner til beach-volly og strand-fodbold. Der var barer og tusindvis af mennesker. Omme bag stranden lå hoteller og pensionater (de såkaldte villaer). Billedet fra Saaremaa gentog sig nu blot med forøget styrke.

Tartu er ikke nogen turistby, men Estlands næststørste. Jeg var der for et par år siden og fik derfor nærmest et chok da jeg så forandringerne. Der bygges skyskrabere og butikscentre så man bliver helt målløs. Det er tydeligt – og det er det også når man kommer til Tallinn – at man har et nærmest rastløst drive mod forandring for enhver pris. Det kan ikke blive højt nok, glinsende nok, amerikansk nok. Beskrivelsen af fremtiden som et Hollywood viser sig at være ”gefundnes fressen” i dette land.

Og så Tallinn, der har udviklet sig til en af Europas førende weekenddestinationer. Byen er i dag ikke som tidligere domineret af finske turister. Ved siden af færgerne til Finland og Sverige ligger krydstogtsskibene nu tæt og i lufthavnen, der er ved at blive udvidet ses nu lavprisfly til og fra hele Europa. Estland har udviklet sig til et moderne land, hvor man har taget ”The dream society” alvorligt – ved at realisere det. Samtidigt har man ”brandet” sig som det ”varmhjertede Norden”.